Stressens biologi

Stressens biologi                                                                                                                                                                             

Den sunde stress: Når du presser dig selv fysisk og overskrider dine grænser for at blive bedre via fysisk træning. Når du tager risici, der udvider din komfortzone. Når du modtager god feedback. Når din krop får mulighed for at restituere.

Usund Stress: Når du presser dig selv og overskrider grænser, som konflikter med den du er og det du står for. Når du foretager dig ting, som svækker dig og tager din selvtillid fra dig. Når du modtager destruktiv kritik. Når dine tanker giver anledning til stressreaktioner. Når din krop ikke får mulighed for at restituere.

Den usunde stress gør os syge, både fysisk og mentalt. 

Når vi møder en stressfaktor, udløser binyrerne hormonerne adrenalin, noradrenalin og kortisol. I daglig tale kaldet stresshormoner.

Disse stresshormoner har mange andre gøremål end blot at virke i stresssituationer og er en af grundene til at negativ stress (overproduktion af adrenalin og kortisol) har store konsekvenser for vores fysik. Kortisol er det hormon som gør størst skade ved længerevarende stress.

Forhøjet blodtryk: Blandt andet regulerer kortisol sammentrækningen af blodårernes vægge med henblik på at regulere blodtrykket, jo mere kortisol jo mere bliver årerne trykket sammen og jo højere blodtryk.

Hjertekarsygdomme: Kortisol arbejder sammen med insulin fra bugspytkirtlen om at skaffe den nødvendige glukose til cellerne, hvor det forbrændes og bliver til energi.

Kortisol sørger for tilstrækkeligt niveau af blodsukker, mens insulin åbner cellemembramerne, så glukosen kan komme ind i cellerne. Når kroppen er under en eller anden form for stress, skal vi bruge mere energi, så vi kan flygte eller kæmpe for vores overlevelse. Kortisolniveauet hæves og der frigives ekstra energi til blodbanen i form af fedt, som omdannes til energi til vores muskler. Når stressreaktionen ikke udløser en fysisk reaktion, vil den ekstra energi ikke blive brugt og fedtet aflejres i vores blodbaner.Businessman holding briefcase

Immunforsvaret: De hvide blodlegemer (bekæmper infektioner, betændelser, læsioner) samler sig omkring eller på steder, der opfattes som værende under angreb, for at forsvare kroppen. Nogle oversvømmer området med stærke kemiske stoffer. De kan irritere det omkringliggende væv.

Kortisol er brandbilen der slukker branden og sørger for at de hvide blodlegemer ikke klæber sig til stedet og fortsætter med at frigøre deres kemikalier.

Kortisol regulerer også antallet af hvide blodlegemer, så der ikke kommer for mange af dem. Det forhindrer at immunforsvaret overreagerer og at den vævsødelæggelse der finder sted, der hvor de hvide blodlegemer samler sig, minimeres.

Derfor har vi et nedsat immunforsvar, når vi har stress og vores kortisolniveau er forhøjet.

Søvn: Kortisol udskilles i forskellige mængder døgnet igennem. Der udskilles mest omkring kl.7- 8. Det er stigninger i kortisolniveauet der hjælper os med at vågne. Når kortisolniveauet er konstant, kan vi derfor opleve søvnproblemer.

Hjernen: For store mængder af kortisol forhindrer visse transmitterstoffer i hjernen i at gå fra celle til celle. Hjernecellerne kan ikke kommunikere optimalt med hinanden. Evnen til at tænke klart nedsættes og hukommelsen nedsættes. Vores adfærd ændres i form af større irritabilitet, modløshed, vi bliver mere indesluttet og mindre sociale. Kortisol er endvidere mistænkt for at slå hjerneceller ihjel.

Vi håber at denne side, er med til at oplyse og give en forståelse for de mennesker, der vitterlig er syge på grund af et forhøjet niveau af stresshormoner.

Læs også, hvad koster en stresset medarbejder