Fra Saint Pied de Port til Santiago juni 2015. 1000 km.

Har nu gået ca. 400 km. Det er varmt og samtidig mange mennesker på Caminoen.WP_20150702_08_52_40_Pro

Det meste af dagen er gået med at tænke på, hvordan jeg kan slippe for at gå de sidste 600 km. Jeg kan gå ind til den næste by, finde en bus eller et tog og tage en tur til Paris, booke et hotelværelse med eget bad og en lækker blød seng at sove i. Jeg kunne også bare tage ind til den næste by og leje et hotelværelse og helt enkelt, smide mig på sengen og ligge der i en uges tid. For, gider bare slet ikke at gå, har ondt i fødderne og træt, efter en nat med tosser som står op midt om natten og begynder at pakke og ompakke deres rygsæk, imens lyskejlen fra en pandelampe danser forvirret rundt i lokalet, på jagt efter noget at bruge deres energi på. Denne nat er jeg blevet vækket kl 02.00, kl. 04.00 og nu kl 04.30. Det er her jeg vælger at sætte mig op i sengen og meget kort beskrive, hvorledes man agerer når   man ønsker at stå op, midt om natte. Man tager med sin ene hånd sin rygsæk og med den anden , sin sovepose og så lister man ud af rummet. Så må man pakke og skifte tøj i forrummet eller udenfor. De 4 jeg taler til er helt holdt op  at pakke, de står bare og glor på mig, somom de har set en troldkvinde med 9 arme der spytter ild. Det viser sig at det er 4 Italienere, som ikke fatter en brik af, hvad det er jeg siger. Godt det samme, tror nu alligevel de forstod min irritation. Så, min vandring sluttede i dag efter 24 km. Til gengæld gik jeg 45 km. I går, hvilket resulterede i 2ekstra vabler til samlingen. Ikke godt.

I dag spiste jeg frokost med en pige fra polen. Hun har en pebergas med. Hendes WP_20150626_12_04_58_Proægtefælle havde krævet, at hun skulle have den med. Den er også god til hunde, fortæller hun. Sådan en kunne jeg godt have brugt i dag. Kommer gående alene og jeg ved, at der er ingen bag mig og et par foran mig. Det føles dog som om at der er nogen og vender mig derfor om, for at kigge lige ind i øjnene på en doberman med meget spidse ører. En mand der står oppe på en bakke, råber et eller andet. Jeg formoder at det er hundens ejer og kigger derfor op på ham, for ligesom at sige, kalder du dit monster til dig eller hvad? Intet sker. Jeg vender mig om og går og tro mig i laaaang tid går jeg og tænker på, hvordan det er at blive bidt i røven af en doberman. ?

En pilgrim er forsvundet, sidst i april måned i år, samtidig er 2 kvinder blevet overfaldet i nærheden af Astorga. Det spanske politi anbefaler derfor, ikke at gå alene fra Astorga til ca. 20 km. derfra. Jeg går forleden, gennem et større skovområde alene. Og det her skal du ikke sige til nogen, men så sker der det, at jeg vælger at samle en stor sten op og bære i min højre hånd, så kan han få den lige i fjæsset, hvis det skulle være -ham overfaldsmanden. Efter et par km. stadig med en ret stor sten i min højre hånd, møder jeg en flok som holder pause – de spørger mig, hvad jeg laver med den der store sten? Øhhh…jo, ser i, det er fordi jeg har lidt skulderproblemer og jeg bruger stenen til at træne med. Hvor fjollet har man nu lov at være 🙂WP_20150615_11_32_19_Pro

Dette var ordene her fra Caminoen. I morgen står på 34 grader og 31 km. 🙂

 

Da jeg gik denne tur i 2013, stod der computere paa nogle af overnatningsstederne og i de mindre byer, kunne man altid finde en bar, hvor der stod en computer. Man puttede en euro i og man var koerende i 20 min.  Alle disse computere er nu udskiftet med WiFi, som koerer med samme hastighed som et gammelt lokomotiv der kommer traekkende med et meget langt og tungt vogntog efter sig. Derfor skriver jeg kun, naar jeg har adgang til en computer, som jeg har i dag, hvor jeg har lejet et hotelvaerlse i Burgos. Og hvorfor har jeg saa det? Jooo, for jeg har lejet en cykel og skal koere fra Burgos til Leon paa Mountonbike. Ca. 200 km. 🙂 Det bliver edderbaskemigsjovt. Der er typisk tre maader at transportere dig selv paa, paa Caminoen. Til fods, paa cykel og til hest. Der er ogsaa nogle der traekker et aesel efter sig. Saa jeg ha besluttet at proeve at cykle idet det ikke er muligt at leje en hest. Men, det kunne maaske vaere en forretnings idê -anyone. Kom til Burgos i gaar og fandt en cykeludlejningsforretning. Det var forst muligt at leje en cykel fra paa onsdag, saa jeg maatte ud og finde et hotelvaelse, idet man kun kan overnatte en nat, paa WP_20150617_10_34_56_Proovernatningsstederne. Utroligt hvad man faar for pengene her i Spanien. Et hotelvaelse 40 Euro. Godt nok kun 1 stjernet, men i en stille sidegade, ikke langt fra hvor jeg skal hente min cykel i morgen. Hvad sker der ellers paa Caminoen i oejebklikket? Gik i et par dage med en hollandsk gut. Han havde begyndt sin vandretur fra sin egen hoveddoer i Holland. Han havde vel gaaet omkring 1.500 km. da jeg moeder ham. Da han begynde i marts maaned var det stadig frostvejr, saa han havde haft det svaert med kulden om natten og med at finde steder at vaske sig. Han havde baaret paa en rygsaek paa ca. 40 kg. fordi han skulle have telt, kogegrej, mad og det hele med. Men, som han sagde, det var ikke saa slemt. Han havde vaeret 40 aar i haeren. Havde vaeret udstationeret i baade Irak, Afganistan og Bosnien. Han fortalte om, hvilket udstyr sådan en soldat har paa, naar de er ude paa patrulje. Alene den armerede, skudsikre vest vejer 5 kg. – he-he, det er det samme som min rygsaek. Hertil kommer den brandsikre jakke de har inden under deres almindelige jakke, sikrer mod forbraending ved bomdangreb, plasma – hvis uheldet er ude. Hertil kommer vaeske, div. vaaben, radio udstyr osv. som de traesker rund med i varmegrader som typisk er 40-45 grade. Det var altsaa lidt spaendende at hoere ham fortaelle om. Han havde godtnok vaeret general, men havde dog vaeret med ude paa patruljer. Nu var han gaaet paa pension, 55 aar gammel og havde besluttet sig for at gaa en god lang tur. Hans kone havde koert til Pamplona, med hjemmebagte boller til ham, som han nu gik og gnaskede paa. Har et par dage gaaet sammen med et par gutter fra England. Den ene er moerk  i huden. Vi sad og fik frokost og en aeldre dame kommer hen til ham og spoerger, kommer du fra Kenya? ……………………………..nae-aj, jeg kommer fra Hamton, England, hvorefter damen siger, det er bare fordi du lyder som min brors kone, hun kommer fra Kenya.  Ja, for det havde nemlig slet ikke noget at WP_20150617_11_44_34_Progoere med hans meget moerke hudfarve. Nej-nej 🙂 Et par dage efter sad vi og talte om, hvor mange forskellige nationaliteter vi havde mødt og vi sad og remsede lande op. Korea, Kina, Japan, Ungarn, Polen, Tjekkiet, Sverige, Canada, Usa, Danmark, England, Tyskland, Holland, Frankrig, Belgien, Brassilien,Spanien, Irland, Italien og så en enkelt fra Kenya. Det er typisk disse nationaliteter der vandrer på Caminoen. Og hvorfor så lige disse lande, spørger du så måske. Det har i sin enkelthed noget at gøre med, om nogen har skrevet en bog om deres tur eller lavet en film. I Korea har de en gut, der har skrevet en rigtig god bog, om hans tur. Fordi den er velskrevet er den blevet kendt og mange koreanere har derigennem fået kendskab til Caminoen. Der går mange Koreanere på caminoen, året rundt og de har alle læst den samme bog. Spiste frokost med to damer i går. Den ene fra Canada og den anden fra Amerika. Holdakæft, hvor hun snakkede hende damen fra Amerika, om hvor hårdt det var, hvor varmt det var, hvor ondt hendes ben gjorde, for ikke at snakke om hendes ryg. Den Canadiske dame, hun sagde ikke andet end ja, ok lidt nikkeri ind imellem at hun tyggede sin mad og der var absolut ingen medfølelse at spore i hendes øjne. Det var nok mere en holdning der signalerede ” hvis ikke du snart holder din mund og lader mig nyde min mad i lidt fred, så får du sgu osse snart ondt i hovedet’ Når, men det viser sig så at denne halvskøre kælling slet ikke bærer sin rygsæk selv. Det er den skam ALT for tung til, på trods af at hun allerede har sendt en masse ting hjem. Så den bliver skam kørt fra sted til sted. Se, nu forstår man jo meget bedre alle hendes kvaler, ikke sandt ! Jeg har selv tømt lidt ud i min rygsæk. Bedbuglagen og regnjakke. Der er så blevet plads til en dåse foir grais, som jeg købte i Frankrig. Hertil kommer 25 cl. Rødvin fra irache, som jeg tappede ved deres hane i Rioja. Disse to ting skal jeg nyde, når jeg kommer ud til verdens ende og 0 km. Stenen. Ellers går det godt, tak. Har fået de obligatoriske 3 vabler, som jeg bare har gået på og som nu er ved at forsvinde igen. Kroppen har det godt og har vændet sig til de evendelige op og ned ture, de elendige senge og butikkernes åbningstider. Det er nemlig ikke altid helt let, at finde en forretning der har åbent. Alt er lukket og slukket frem til ved en 10 tiden. Her begynder der at komme lidt liv i gaderne. KL. 2, så lukkes der frem til kl. 17. Hvis det da ikke lige er den ugentlige lukkedag, for så er der lukket hele dagen. En Amerikansk gut sagde til mig. Jeg kan godt forstå at Spanien er i krise, de arbejder jo aldrig ? det kan også være svært at forstå, for en mand der kommer fra et land, hvor alt har åbent altid. Hans løsning på problemet. Installer aircon over alt i Spanien og nedlæg siestaen, så kører det og vi ville nu stå med det solcreme i hånden som vi begge så forfærdeligt har brug for, men ikke kan få, fordi der er lukket. Dette var ordene fra mig, for denne gang. Håber i alle har det godt.

Av min røv. Eller sagt på en anden måde. Nu ved jeg hvorfor, der er noget der hedder cykelbukser. Nok om det.WP_20150624_12_53_39_Pro

Hentede min cykel i går i Burgos. Manden i forretningen talte til mig, som om jeg aldrig havde siddet på en cykel før. Så jeg fortalte ham kækt, at i Danmark lærer du først at gå og når du har lært det, så lærer du at cykle. Han smilte og sagde, Bjarne Riis – ola-la. Og så fik jeg min cykel udleveret uden yderligere instruktion. Det har regnet de sidste 2 dage, så mine fødder har holdt poolparty i mine sko og cyklen lavede mudderkastning, så jeg var smurt godt og grundigt ind i mudder. I dag har det osse regnet hele dagen, så endnu mere mudderbad. På et tidspunkt sidder jeg fast i mudderet og må stige ned fra cyklen, lige ned i et stort mudderhul. Fik kæmpet mig ud af mudderhullet, med cyklen mellem benene. Kulden gjorde at jeg ikke kunne komme af cyklen, så der stod jeg da to mænd kom mig til undsætning og i bogstavelig forstand, bærer mig af cyklen. Det var overhovedet ikke akavet, slet ikke!WP_20150613_09_50_16_Pro

I morgen bliver det tørvejr og i den anledning er alt mit tøj blevet vasket, så jeg er klar til min sidste dag i sadlen og sidste dag med øm røv. Vil du vide hvad jeg taler om, så går du hjem og finder din cykel frem og kører 70- 80 km.., uden forudgående træning, Se, så ved du hvad det vil sige at have en øm røv ? .

Den bedste hilsen

Susan

Og der er 170 km. til Santiago og så lige 210 km. på den anden side af Santiago, ud til Finistere, Muxia og retur til Santiago. Når jeg det, har jeg tilbagelag 1000 km. Et dejligt rundt tal og det kan vi jo godt li’, så jeg må hellere se at få sat dellerne i frigear og komme derud a’ ?. Afleverede cyklen i fredags og er nu nede på de flade konvolutter igen. Det var ellers virkelig sjovt at cykle i fredags. Ingen regn og massevis af op og nedture på rigtig udfordrende underlag. Så, det kan godt anbefales, hvis man ellers er i træning. Kom søndag til Astorga. Det er fra denne by, hvor det tilrådes at gå sammen i en flok, ca. 20 km. ud, da to banditter i øjeblikket hærger området. Var fremme ved Astorga allerede kl. 12, men kunne ikke finde nogen, som jeg kunne følges videre med. Jeg vil ikke gå alene videre, så fandt mig et overnatningssted og må bare konstatere, at det er sgu for tidligt for mig, at stoppe dagens gåtur. Når dagens bad er taget og tøjet er vasket, hvad skal jeg så lave de næste 8 timer. Jeg kan selvfølgelig tage mig en lur eller pakke alle mine ting ud af min rygsæk og pakke dem A L L E sammen ned igen. To meget benyttede skærmydsler på WP_20150614_19_09_49_Prodisse kanter, som i øvrigt har umådeligt svært ved at gå i spænd. Dem som ikke er trætte og som har lyst til at sidde og tømme deres rygsæk og fnidre rundt med en masse poser, de irriterer dem, som gerne vil ligge og have lidt fred og ro. Og dem som gerne vil have fred og ro og måske en lille lur, fordi de har travet SÅ mange kilometer, som man jo har når turen slutter ved en 11-12,tiden, de irriterer dem, som er friske og som ikke har brug for fred og ro. Jovel, der findes skam også konflikter på caminoen. I tirsdags er jeg kommet til Pomferada og det var sgu en lang tur. Fra byen før Pomferrada er der 8 km. Javel min bare røv, det må være spanske kilometer. Vi gik og vi gik og så gik vi lidt mere. Vi kunne hele tiden se byen på vores højre side, men vi kom ikke ind i den. Tre stive timer gik sådan, i bagende sol og ikke en vind. Så bliver man virkelig glad, når der pludseligt dukker et skilt op hvor der står Albergue munisipal 500 m. Så var der straks lagt an til et køligt bad og noget at drikke. Et Municipal er et kommunalt drevet overnatningssted og koster 5-6 euro for en overnatning. Der er også private overnatningssteder, de koster mellem 6-10 euro og så er der kirkerne og klosterne og forskellige organisationer, der også driver overnatningssteder. Spanien gør rigtig meget ud af deres Camino. Jeg kan se en kæmpe udvikling, siden jeg gik turen i 2013. Jeg har overnattet på 3 splitnye municipals. Har er alt tip top. Helt nye brede senge. Madresserne er pakket ind i plastik. Det gør det svært for bedbugs at bygge redde i madressen. Ved hver seng er der stikkomtakt, så du kan få opladet dit elektroniske udstyr, wi-fi naturligvis og adgang til vaskemaskine og tørretumler. Pilgrimme holder sig ikke tilbage for udviklingen ? I morgen går turen til o’ cebriero. Det er en optur på 1250 meter, på en meget kort strækning. Det svarer til at gå op i rundetårn 25 gange. og så skal jeg selvfølgelig også ned igen på den anden side. Det betyder dog ikke så meget mere, om det går op eller ned. Kroppen har nu vænnet sig til det. Har de sidste par dage fulgtes med en irsk pige, en engelsk gut og en skotte. De er rigtig hyggelige, men de kunne ikke gå længere, så de blev i byen, 9 km. tilbage. Der skulle jeg måske også have være blevet, for det her private overnatningssted er helt ude i skoven. Det er en far, mor, søn og datter der arbejder her. De er meget lidt venlige og man føler sig sgu ikke særlig velkommen. Man kan kigge ud i køkkenet, hvor moderen går rundt med en smøg i kæften samtidig med at hun laver mad, faderen går rundt og klør sig i røven og piller næse og de taler ikke sammen, de råber – tværs over lokalet. Holda kæft hvor kunne jeg godt tænke mig at spørge dem, hvad fanden de har gang i, for al den stund jeg har siddet i cafeen er der kommet mange gæster ind og ingen er egentlig blevet budt velkommen, endsige modtaget bare noget der kunne tangere til et smil. Men der er wi-fi og det havde jeg brug for i dag. Og ellers, så går det meget godt. Det er de små ting der tæller. Startede ud med 12 klemmer og har mistet en del, så nu har jeg 5 tilbage.WP_20150618_15_04_16_Pro I dag, da jeg havde vasket mit tøj og skulle hænge det op, så hang der en klemme på tørresnoren, lige som til at jeg kunne bruge. Det lyder måske ikke af noget, men hvis der ikke er klemme på tøjet, så blæser det af tørresnoren og ligger og roder rundt på jorden. Så jeg var faktisk rigtig glad for den klemme ? og tak for den. Fordi, i går står jeg og taler med en dame fra Taiwan, ved hendes seng. Hun er i øverste køje, så jeg stå med mine arme på hendes seng ellers helt præcist oven på hendes sovepose. Det er så her hun viser mig hendes arme og underben. Hun er på sidste overnatningssted blevet angrebet af bedbugs og har nu fået antihistaminer. Så jeg spørger, har du så fået vasket alt dit tøj, din sovepose og din rygsæk? Næææ, det havde hun da ikke tænkt over! 1. Hvor hurtigt kan arme flytte sig væk fra en sovepose. Svaret er, meget hurtigt. 2. Tænkte, hvor dum har man liv at være. 3. Fortalte hende vigtigheden af, at hun får vasket og tørretumlet alt stof, tømt rygsæk og vasket denne. For når hun forlader sengen her til morgen, så efterlader hun højst sandsynligt et par dyr, til den person der skal sove i sengen i nat. Håber virkelig hun tager mine ord seriøst, så hun ikke efterlader smådyr i alle de senge hun sover i. I hvert tilfælde, så har jeg vasket alt mit tøj inkl. Sovepose og det var grundet til, at en enkelt klemme kom så forfærdelig meget til gavn.WP_20150616_09_35_33_Pro

Klokken er ved at være sengetid. Skal åbenbart op kl. 5 i morgen, for det skal alle de andre ?

Ha’ det godt til vi ses igen.

Den bedste hilsen

Efter dagens stroppetur igår, fandt jeg et lille sted at overnatte. Familien som har stedetWP_20150626_15_48_50_Pro er nogle herlige mennesker. De taler kun spansk, Men det forhindre dem skam ikke i at kommunikere med alle der træder ind over deres dørtærskel.   Udenfor står der borde og stole. Der går høns rundt mellem bordene og en kæmpe schæferhund, som er lige så beskidt som den er  doven . Imens går bedstemor går  rundt og gener hønsene væk med sin stok. Når bedstemor ikke lige hunser rundt med hønsene, så sidder hun i en lænestol og helt bogstaveligt, snorksover. Det samme gjorde jeg i morges. For jeg skal da nok lige love for, at det var lykkes mig at få skruet ørepropperne godt og grundigt ind i kraniet. Da jeg vågnede var alle  pist væk, jeg var helt alene på sovesalen. Plejer ellers at blive vækket ved 5 tiden, af de morgenfriske, men ikke denne morgen, så jeg var helt ved siden af mig selv. De første 10 km. dalrede jeg der ud a’, hvorfor jeg måtte se mig overhalet af en kinesisk kvinde på omkring de 80. Jeg lyver ikke. Der går sgu Kinesere og Japanere rundt hernede, som er så gamle, at havde de været danskere, så havde de fået tilbudt hjemmehjælp og stolegymnastik. . Når, men der går jeg så og dalrer afsted i mine egne tanker og det er såmænd hyggeligt nok, indtil en mand kommer op på siden af mig, med noget der umiskendelig ligner min rygsæk og spørger om det er min? Øhh, jaaa øhhh. Og det er så her at alting står stille i et sekundt eller to. For det mærkes da som om jeg har en rygsæk på ryggen. Ja, det har jeg så også, nemlig hans. Jeg havde stoppet ved en bar og fået en kop varm cacao, som jeg altid gør og havde lige nupset hans rygsæk istedet for min egen. Samme mærke, farve og det hele. Hver gang jeg møder ham råber han højt – der er hende rygsæktyven og griner. Det syntes jeg ikke er så sjovt, så jeg spørger ham bare om han følger efter mig ?

Er i dag kommet til Sarria og der er ca. 100 km til Santiago. Skal ned og have aftensmad nu, så her kommer lidt billeder fra dagens tur.

Rigtig god dag til dig.

Der er 2 ting du ikke skal tage med på caminoen. Børn og hunde. Hundene får ødelagt deres poter af at gå på sten hele dagen og dine børn er helt sikkert jordens sødeste, der er bare ikke plads til dem her. Overnatningsstederne stiller ikke skiftebord, høje stole eller børnesenge eller små baljer, så du kan bade dit barn/ børn, til rådighed og det er der nok en grund til. Mange af de mennesker som går her, går her af en grund. Det kan være de har mistet en nærtstående eller har personlige spørgsmål, som de har brug for at få afklaret og så er der bare ikke overskud til andres børn. Ikke destro mindre, kom der i går, en mor ind med to små børn i alderen omkring 2 og 5 år, hvorfor hele sovesalen blev vækket ved en tolvtiden og ca. 1/2 time frem og igen ved en 4 tiden, af barnegråd, og her hjælper ørepropperne altså ikke. Så jeg var ude af fjerene allerede kl. 4.30 i morges og klar til afgang kl. 5 nul og dut. Der var godt med tåge, faktisk så meget at når man gik under træerne, som hænger ind over vejen, kunne man risikere at få en ordentlig regnskyld ned over sig, for når mængden af vand på bladene havde nået deres maximum, så faldt det lige ned i hovedet på mig. Dejligt forfriskende, for det var varmt allerede kl. 5 i morges. Kl. 12 sad jeg og holdt frokostpause, da den Irske unge gut jeg fulgtes med i morges, kom forbi, så vi spiste frokost sammen. Han er 21 og havde begyndt sin tur i Leon og har lige løbet sit første maraton i Belfast. Så han havde tænkt, hvad betyder eWP_20150613_08_13_42_Prot par hundrede km. vandretur. Hvor svært kan det være. Men han havde fået en hævet ankel, så han havde taget bussen en dag og går nu omkring 15 km. om dagen. Som vi sidder der og spiser, dukker der to spanske gutter op, som jeg mødte for et par dage siden. Helt præcist en tidlig morgen, hvor jeg havde listet mig ud af sovesalen med min rygsæk og sovepose i hånden. Meningen var at tænde lyset og skifte tøj og pakke min rygsæk i fred og ro. Men det der sker er, at jeg falder over den ene, som ligger og sover på gulvet. De to gutter kom sent i går aftes og der havde alt været optaget, så de havde fået lov til at sove på gulvet. Nu jeg alligevel havde vækket dem,stod de op. To store gutter der som begyndte dagen med en kaffe og en cognac på størrelse med deres rygsæk, som i næsten skal nyde indholdet af. 7 t-shorts, 7 par sokker, halstørklæde, et hjemmestrikket af slagsen og bukser i lange baner, store soveposer, så de kan sove udenfor i ned til minus 20 grader. De var begyndt deres vandretur, dagen i forvejen og de syntes allerede at det var lidt hårdt. Så da jeg sagde til dem, at de godt kan nå frem til Sarria i dag, troede de ikke på mig. Men nu kom de altså gående og den ene råbte hjerteligt ZU-ZARN – du havde ret. Vi fik en WP_20150608_07_35_13_Prosludder for en sladder og så var de videre. Nogle rigtige hyggelige fyre. Det er mere end hvad man kan sige om de italienske kvinder, her på stedet. De går altid i grupper, kommer ind på stuen og knævrer løs og deres mobiltelefoner kan åbenbart ikke være på lydløs ej heller deres tastatur. Man skulle næsten tro at de havde fået snakket af i løbet af dagen, men nej nej. Det er helt sindssygt og skiltet på døren hvor der står, vær stille, på 4 forskellige sprog, det ser de slet ikke. Til gengæld ser de spejlet på badeværelset ret så meget når de skal føntørre deres hår-med en fyntørre der kører i meget høje omdrejninger og derfor larmer a helvedet til. Og de ser ikke bedre ud af den grund, bare mere irriterende ?. Hvad syn angår så skrives disse indlæg på min mobil, uden briller, for dem har jeg nemlig slet ikke med. Så ting kan altså godt lade sig gøre, selv om man ikke skulle tro det. Hvad sker der ellers. Joo, har mødt den første eukalyptus skov. Landskabet er en blanding af skovområder og marker. Går gennem mange gårde og små byer, som nærmest er tomme, jeg ser kun gamle mennesker. Vinmarkerne er der næsten ingen af mere. Til gengæld er der bregner i lange baner. De kravler op og rundt om træstammerne. Det er altså lidt sjovt at se, for de kan nærmest overtage 10 -15 meter høje træer, så man kun ser bregnerne.

Når du går på caminoen, så vil du rent faktisk altid gå med solen i ryggen. Det har vel været en måde at navigerer på, i *gamle* dage. For dem som ved noget om stjerner, så går man under mælkevejen og kan på den måde, navigerer efter den om natten. Det med solen gør, at mine ben er pænt stegte på bagsiden og helt hvide foran. På turen bærer du på et pilgrimspas, som bliver stemplet i, på overnatningsstedet. Når du ankommer til Santiago, som jeg gjorde i går, går du på compostella kontoret og afleverer sit pilgrimspas. Du får det naturligvis tilbage igen, sammen med dit compostella, som er et diplom\bevis for, at du har gennemført din camino. Kl.. 12. Er der pilgrimsmesse. Det er en meget god afslutning på en lang rejse. Typisk møder man nogle af dem, man har mødt på sin vej, og får lige en bid mad eller et glas vin sammen. For mit vedkommende slutter turen ikke her, men går videre mod verdens ende. Det glæder jeg mig til. Naturen er mere varieret og der er ikke så mange mennesker. ? I Finistere er der en ting jeg skal og det er at se solnedgangen og det kan jeg jo glimrende gøre, samtidig med at jeg spiser min foir grais og drikker min rødvin fra Irache. Danskerne er meget velsete her, på disse kanter, vi er jo verdens lykkeligste folkefærd. Det skulle jeg måske have oplyst det danske par, som jeg gik bagefter i dag, alt imens at de voldhadede hinanden. Jeg siger ikke, at de altid voldhader hinanden, men det gjorde de her. De skændes så det stod efter dem. Holdakæft de var onde. Så jeg tænker at jeg lige ville oplyse dem om, at jeg forstår dansk. Så kan det da nok være, at de fik travlt med, ikke at skændes ? Har ellers massevis af tid, da mit fly er booket til fredag den 3. Så jeg har sat farten ned, tager tonsvis af billeder af alskens finurlighedder. Har booket et enkelværelse på et gammelt

Tøjvask

Tøjvask

kloster i Santiago den 2. Tænker at det er lige hvad jeg har brug for, efter en måned, hvor jeg har sovet sammen med mellem 5 og 30 forskellige fremmede mennesker hver nat og aldrig i samme by. Her ud over har jeg spist morgenmad i ca. 30 forskellige byer, frokost i 30 andre og aftensmad i endnu andre 30 forskellige byer. For slet ikke at tale om alle de gange jeg har sagt – Buen Camino. Hver gang jeg har overhalet nogen eller nogen har overhalet mig, har jeg sagt, buen camino. Har man siddet og spist eller drukket eller blot haft et stop og man går videre, siger man, buen camino. Hvis jeg skal sige de to ord igen, så kaster jeg op. Så simpelt er det. Så nu siger jeg bare hej og smiler. Vejret er helt fantastisk, ikke for varmt, med en let brise. Til sidst kommer lidt billeder herfra. Håber at vejret er med jer i Danmark og at I alle har det godt 🙂

 

Har været en tur forbi Muxia og derfra videre til Finistere, som betyder verdens ende og det kan jeg godt forstå. For det er svært at se, hvad der er hav og hvad der er himmel, det smelter ligesom sammen. En anden ting er, at når du står helt ude på spidsen ved 0 km. mærket, så er der intet andet end hav, hvis du kigger til højre, venstre eller ligefrem. Både Finistere og Muxia er to meget maleriske byer ved havet.WP_20150627_19_29_59_Pro

Gik i går og havde lidt ondt af mig selv. Det var megavarmt, det gik hele tiden enten op eller ned, jeg var tørstig og der var langt igen. Det er så her der kommer en gut på mountonbike kørende. Eller prøver på det, for underlaget er ikke nemt at WP_20150626_16_24_04_Prokøre på. Det består mest af store sten og store grene. Han knokler derudaf i 1. Gear og sveder dobbelt så meget. Nu syntes jeg ligepludselig ikke at jeg har det så hårdt længere ?. Spiste aftensmad med to ældre franske herre. De var det menneskelige billede af Dupont og Dupont

Holda kæft de var sjove. Sådan nogle mennesker kan bare ikke forklares. Selv når de skal til køjs, gentager de hinanden, imens de prver at udregne mysteriet omkring , hvem der sover i nederste køje og hvem der sover i øverste køje. Forøvrigt drikker de kun rødvin, hvidvin er for tøsedrenge ?. Jeg havde ellers købt en temmelig dyr hvidvin, her fra egnen, som skulle være rigtig god, men det kunne ikke imponere de to herre. Så gik historien lidt anderledes med den hollandske irriterende dame. Det forholder sig således at jeg ligger og kigger billeder i min seng, der kommer 4 støjende damer ind og begynder at pakke ud, samtidig med at den ene sms’ er, med tastaturlyd på. Klik.klik…… Klikklilklik. Klik…..klik……………………….klikklil. Jeg var på randen af at blive draget til vandvid. Sååååå……….. Efter et stykke tid og det ikke stopper, går jeg over til damen og siger ” har du hørt det nye og revolutionerende” man kan nu slå tastaturlyden fra på sin telefon. Hun ligner et stort spørgsmålstegn   i hovedet og jeg tænker, jeg flytter mig ud i forrummet. Der ligger jeg jo sådan set og hygger mig indtil den selvsamme dame står over mig og rækker mig sin mobiltelefon. Kan du hjælpe mig, telefonen er helt ny og jeg ved ikke hvordan jeg får Wi-FI på. Så må jeg jo se om jeg kan hjælpe og det kan jeg med hendes hjælp, for sproget på telefonen er ren volapyk for mig.-hollandsk. Det lykkes og inden jeg giver hende telefonen tilbage, slår jeg lige tastaturlyden fra ? og sådan kan man nogle gange blive møjirriteret på en, som ikke helt ved, hvor irriterende de er. Jeg havde for et par uger siden, overnattet samme sted som en spansk mand, som partut skulle  op kl. 4.30. Han stod op og prøvede på at være stille, det lykkedes bare ikke rigtig for ham . Han sad i sin seng og pakkede og han er en sirlig mand, så der blev fnidret en del med poserne, kan jeg godt sige uden at overdrive. Det tog manden ca. 40 minutter hver morgen. Jeg besluttede mig for at gå nogle ekstra kilometer for at slippe af med ham. Nogle dage senere kommer han gående imod mig. Han spøger om vej, for han er ikke sikker på at det er den rigtige vej. Vi finder den rigtige vej og holder en lille pause sammen. Det viser sig , at han faktisk ikke er så irriterende som jeg havde fået gjort ham til, i første omgang. Han fortalte at hans kone var død for et år siden. De havde talt om at gå turen sammen, men så var hub faldet død om. Nu gik han turen alene, men hans kone er med ham, i hans tanket. Alt imens jeg ligger her og skriver, så får Dupont og Dupont leveret en malerstige hen ved deres køje, så ham der skal ligge i den øverste , kan komme standsmæssigt op i seng. Hii-hiii. De sgi sjove.

Ja, så er jeg da lige begyndt at gå med stok. Og hvorfor nu det, tænker du måske! Jo, WP_20150627_10_02_18_Prodet skal jeg såmænd fortælle dig. Da jeg skulle ud til havet, valgte jeg at gå til Muxia først, forde alle andre går til Finistere. Jeg ville komme til at gå ret meget alene. Så i en lille by, stopper jeg ved en kilo købmandsforretning, for at købe mig en vandrestav. Jeg formår ikke helt at få forklaret damen, hvad det er jeg søger, men så ser jeg nogle kosteskafter, griber et og bruger den som vandrestav. Nej, nej, nej, sådan noget har de ikke. Hun prøver at prakke et lille kosteskaft på mig, men det virker ikke helt så godt. Så forlader hun meget målrettet forretningen. Hmm tænker jeg, så fik hun nok af mig, jeg drejer omkring og er på vej ud af forretningen, da hun kommer løbende med en stok i hånden. Hun tager min hånd og lægger stokken i min hånd. Den skal jeg have. I begyndelsen var jeg ikke helt tilfreds med denne løsning. Indtil jeg kom til at slå mig selv over fingrene. Huuuuuii. Det gør sgu naller. Så nu syntes jeg bare den er smaddersmart og har en  fordel i  forhold til en vandrestav. Den er ikke så lang, hvilke er smart når den bare skal sidde på min rygsæk. Jeg tager den kun frem, når jeg går gennem de små by, med mange landbrug og hunde. Hundende kan høre staven og forholder sig i ro. De har åbenbart respekt for staven ? Ellers går det godt. Jeg har fundet et godt overnatningssted, vasket mit tøj, været i bad og om lidt skal jeg have mig noget mad. Så kan det vist ikke blive meget bedre. Håber at i alle har det godt. Den bedste hilsen Susan

Jeg nåede Santiago i går eftermiddag og lige som jeg er på vej til pilgrimskontoret, støder jeg ind i en skør englænder, en stille Irlænder og en storrygende Japaner. De tre har åbenbart fulgtes ad, siden jeg gav slip på dem for ca. 10 dages tid siden. Det måtte da fejres med øl og vin. Efter en times tid sagde jeg farvel, skulle ud og finde et sted at overnatte, for jeg var sgu træt efter en fuldstændi vild dag, dagen i forvejen. Det er nemlig lidt mere svært at gå den modsatte vej, end først antaget. Skiltningen er ikke god og det er ikke altid at man ud fra de gule pile, kan se, hvilken retning man skal gå. Det betød for mig, at jeg gik forkert 3 gange. Den første gang mødte jeg en Italiener, som også var kommet væk fra sporet. Vi fulgtes ad, for at finde nogle mennesker, vi kunne spørge. Det gjorde vi og det lykkes os faktisk at komme tilbage på rette kurs, inden vi for vild igen. Jeg lyver ikke. Jeg gik fra kl. 6.30 om morgenen til kl. 5.30 om aftenen. Da jeg nåede Negreira, så jeg min Italienske følgesvend sidde på en cafe. Jeg gik ind og gave ham et klap på skulderen. Han fortalte at han var fordi med familien nu, han var i færd med at spørge efter et busstoppested og en bus til Santiago. Han havde simpelthen fået nok. Det skal osse lige siges at vi nok har gået 50- 55 km., men jeg var kommet af med min irritation i løbet af dagen, ved at gå og sparke til nogle store sten. Jeg fandt det overnatningssted, som jeg sov på, på vej ud. De har også enkeltværelser, sådan et tog jeg og så var der karbad og afslapning i sigte. Jeg skulle kun gå 24 km. til Santiago dagen efter. Det kunne jeg godt klare også med et par nye vabler. Turen til Santiago forløb næsten uden at blive væk. Jeg kom væk fra sporet ca. 4 gange, men var hurtig tilbage igen. Er sgu blevet en rimelig god stifinder, hvis jeg selv skal sige det ?. Turen tilbage havde tæret på mine kræfter, så jeg var lidt træt. Gik i seng kl. 21 og sov til KL. 6 og stod op kl. 7, så jeg har været frisk i dag. Har været ude og kigge på byen, mødt en del mennesker, spist og været på sightseeing med et lille tog. Flyet letter mod København i morgen tidlig. Tak for en god vandretur og en sjov cykeltur. 1000 km. fik jeg tilbagelagt gennem Spanien. Nu glæder jeg mig til at komme hjem og til en lille løbetur.WP_20150623_12_14_08_ProWP_20150701_12_52_01_ProWP_20150628_12_32_57_ProWP_20150627_17_29_07_Pro

WP_20150614_11_12_17_Pro

WP_20150620_09_41_04_Pro

WP_20150618_12_39_39_ProWP_20150618_12_22_34_ProWP_20150618_12_07_03_Pro

WP_20150615_10_15_08_ProWP_20150616_11_30_57_Pro