Fra Astorga til Santiago de Compostella. 2014. 250 km.

Sidder i flyveren på vej til Madrid og tænker, imens konen på sædet ved siden af, folder sin avis ud så hun rager halvt ind over min plads og somom det rager hende, for hun læser bare videre. Det rager næsten heller ikke mig, for jeg har andre tanker der presser sig på. Tænk nu hvis jeg bliver syg! Falder død om lige midt i den spanske natur af en blodprop i hjertet! Tænk nu hvis jeg finder en ny knude eller bliver blind! Tænk nu hvis jeg bliver røvet af en flok banditter eller flyet her styrter ned, den siger osse sådan en mistænksom lyd fra den ene vinge…..KATASTROFE!!!!!!
Klik-klak………. klik-klak……….. klik-klak. Lyden af stavene når de dovent rammer underlaget, for jeg er på underlig vis kommet helskindet frem til Astorga, byen hvor min vandretur til Santiago de Compostela begynder.

En vandretur på ca. 250 km. er begyndt og jeg er glad. Glad over, endelig at kunne ende denne rejse, som jeg begyndte i september 2013 og som jeg måtte afbryde i Astorga pga. den ene maveinfektion efter den anden, vabler og bylder og ondt i nakken.

Nu er det hele overstået og jeg kan næsten ikke komme mig over at jeg rent faktisk går her, men det gør jeg altså.  Og jeg møder som sædvanlig, en masse vidunderlige skøre mennesker. Der er den Canadiske kvinde, som rejser rundt med asken af sin afdøde, spanskfødte mor. Planen er at sprede asken i Spanien og hun var allerede begyndt at drysse lidt rund her og der på sin vandretur. Der er den unge tyske mor, der har gået 800 km. med sin 1½ årige søn i en klapvogn. Hun havde været to måneder undervejs. Den Brasilianske kvinde, som kørte fra by til by i bus, fordi hun havde et dårligt knæ, men var så spirituel omkring det hele, at det halve kunne have været nok. Underholdene var hun, når hun tog sin lille guitar frem og sang – no woman no cry, i sit helt eget stille og skæve tempo.

Når ind til Santiago de Compostella efter ca. 10 dage og opdager at jeg ikke har fået skrevet et eneste indlæg her på bloggen, har ganske enkelt ikke haft overskud på denne tur. Til messen i Kathedralen møder jeg en masse søde mennesker, jeg har mødt på turen og vi aftaler at gå ud og spise om aftenen. Det bliver en superaften.

Jeg skal op kl. 4 næste morgen, for at nå mit fly og forlader derfor selskabet ved en 20 tiden.

Det har været endnu en fantastisk tur på Caminoen og tak for den.